Dansk handicapidræt omfatter forskellige former for fysisk aktivitet og organiseret konkurrence. Under Dansk Handicap Idræts-Forbund findes mennesker med fysiske handicap, udviklingshandicap og hørehandicap. De kan møde både eksisterende idrætsgrene, der er blevet tilpasset, og nyere former for sport udviklet med bestemte handicap som udgangspunkt. Blandt populære aktiviteter findes svømning, ridning, boccia og floorball, mens eliteområdet blandt andet rummer atletik, bordtennis og kørestolsrugby. Samtidig arrangeres nationale konkurrencer, og eliteudøvere deltager ved store internationale mesterskaber.
En fælles ramme for flere former for handicap
I Danmark er handicapidræt samlet under Dansk Handicap Idræts-Forbund, DHIF, som er et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund.
Under organisationen findes flere forskellige grupper. Fysisk handicap, udviklingshandicap og hørehandicap er alle en del af området.
Det betyder, at dansk handicapidræt ikke alene organiseres omkring én bestemt form for handicap. Den fælles ramme omfatter mennesker med forskellige forudsætninger.
Forskellene kan også ses i de enkelte sportsgrene. Nogle fokuserer specifikt på én form for handicap, mens andre dyrkes på tværs af flere forskellige handicapgrupper.
Dermed kan en aktivitet være forholdsvis specialiseret og tilrettelagt efter en bestemt gruppe, mens en anden kan samle udøvere med forskellige typer handicap.
Det giver handicapidrætten en fleksibel struktur. Den behøver ikke at se ens ud i alle sportsgrene, fordi deltagerne og deres forudsætninger heller ikke er ens.
Populære idrætsgrene giver flere muligheder
Blandt de populære former for handicapidræt nævnes svømning, ridning, boccia og floorball. De fire aktiviteter viser i sig selv en stor variation.
Svømning er en helt anden aktivitet end ridning, og begge adskiller sig tydeligt fra boccia og floorball. Derfor giver det ikke mening at betragte handicapidræt som én bestemt sportslig disciplin.
I stedet er der tale om et område med mange former for sport. Nogle eksisterende idrætsgrene tilpasses fysisk handicappede, så de kan dyrkes under andre forudsætninger.
Samtidig udvikles der løbende nye idrætsformer, som tager udgangspunkt i forskellige typer handicap. Det betyder, at udviklingen både kan ske gennem tilpasning og gennem skabelsen af nye aktiviteter.
Denne kombination gør det muligt at udvide udbuddet. Det giver flere måder at være fysisk aktiv på og flere muligheder for, at forskellige handicapgrupper kan finde relevante idrætsformer.
Sporten kan dermed organiseres omkring det, der faktisk fungerer for udøverne, frem for at alle nødvendigvis skal passe ind i en eksisterende standard.
Eliteidræt er en del af helheden
Dansk handicapidræt omfatter også en organiseret elite. Under DHIF findes en sektion med eliteidrætsudøvere fordelt på ni sportsgrene.
Blandt disse sportsgrene findes atletik, bordtennis, ridning, kørestolsrugby og svømning. Det er endnu et eksempel på den store variation.
Svømning og ridning går igen blandt både de populære idrætsformer og eliteidrætterne. Det viser, at samme sport kan eksistere på flere niveauer.
Andre eliteidrætter, som atletik, bordtennis og kørestolsrugby, udvider mulighederne yderligere. Handicapeliteidræt er dermed heller ikke begrænset til én type sportslig aktivitet.
Dele af eliteidrætssektionen modtager støtte fra Team Danmark. Samtidig afholdes der nationale stævner, turneringer og mesterskaber.
Den organiserede konkurrence betyder, at nogle udøvere kan have mere ambitiøse sportslige mål og arbejde hen imod deltagelse i mesterskaber.
Fra danske arrangementer til international elite
Eliteudøvernes konkurrencer stopper ikke ved de nationale arrangementer. De deltager også ved internationale stævner som Europamesterskaberne og Verdensmesterskaberne.
De Paralympiske Lege er den tredje store internationale begivenhed, der nævnes. Legene har samtidig været med til at gøre handicapidrætten mere udbredt og populær.
Det internationale niveau viser, at dansk handicapidræt kan have forbindelser hele vejen fra den nationale organisering til konkurrencer blandt eliteudøvere fra forskellige lande.
Samtidig bør eliteidrætten ses som én del af det samlede billede. Handicapidræt handler også om de populære aktiviteter og om muligheden for overhovedet at dyrke sport med forskellige former for handicap.
Forskellige mennesker kan derfor have forskellige mål med deres idræt. Den ene kan dyrke svømning eller floorball som sin aktivitet, mens en anden kan arbejde målrettet med atletik, bordtennis eller en anden sport på eliteniveau.
Det er netop kombinationen af disse muligheder, der gør handicapidrætten bred. Der findes flere handicapgrupper, flere sportsgrene og flere niveauer af deltagelse.
Eksisterende idrætsformer kan tilpasses fysisk handicappede. Nye aktiviteter kan udvikles med bestemte handicap som udgangspunkt. Nogle idrætsgrene fokuserer på én gruppe, mens andre går på tværs.
Samtidig findes et konkurrencesystem med nationale stævner, turneringer og mesterskaber og med muligheder for international deltagelse ved EM, VM og De Paralympiske Lege.
Dansk handicapidræt samler dermed mange forskellige dele under samme overordnede ramme. Fra populære aktiviteter som svømning, ridning, boccia og floorball til elitekonkurrence inden for blandt andet atletik, bordtennis og kørestolsrugby findes flere måder at dyrke sport på.
Fælles er udgangspunktet, at et fysisk eller mentalt handicap ikke i sig selv udelukker et menneske fra idræt. I stedet kan sporten tilpasses og udvikles, så forskellige grupper kan få mulighed for at være aktive og, for nogle, konkurrere helt op på internationalt niveau.
Underlaget ovan är verifierat mot Handi-Komposts startsida, inklusive uppgifterna om DHIF, idrottsgrenarna och elitidrotten.