Handicapidræt rummer også organiseret elitesport. Under Dansk Handicap Idræts-Forbund findes en sektion for eliteidrætsudøvere, som er fordelt på ni sportsgrene. Blandt disse nævnes atletik, bordtennis, ridning, kørestolsrugby og svømning. Dele af eliteidrætssektionen modtager støtte fra Team Danmark, og udøverne kan konkurrere i både nationale og internationale arrangementer. Vejen kan gå fra danske stævner, turneringer og mesterskaber til Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og De Paralympiske Lege. Det viser, at handicapidræt både kan rumme almindelig aktivitet og sport på højt konkurrenceniveau.
Eliteidrætten rummer flere forskellige sportsgrene
Eliteidrætsudøverne under DHIF er fordelt på ni sportsgrene. Atletik, bordtennis, ridning, kørestolsrugby og svømning er blandt dem, der nævnes.
Sportsgrenene har meget forskellig karakter. Det viser, at handicapeliteidræt ikke er bundet til én bestemt type aktivitet eller bevægelse.
Svømning og ridning findes også blandt de populære idrætsformer inden for handicapidræt generelt. De kan altså være en del af både det bredere idrætsliv og den organiserede elite.
Kørestolsrugby illustrerer samtidig, hvordan en sportsgren kan have en særlig form inden for handicapidrætten. Sammen med atletik, bordtennis, ridning og svømning bliver den en del af et eliteområde med flere forskellige sportslige udtryk.
Det afspejler handicapidrætten som helhed. Der findes både eksisterende idrætsgrene, der tilpasses fysisk handicappede, og nyere former, som tager udgangspunkt i forskellige typer handicap.
Eliteidrætten bygger derfor videre på den samme variation, som findes i den øvrige handicapidræt.
Nationale konkurrencer skaber organiseret eliteidræt
Der bliver arrangeret flere nationale stævner, turneringer og mesterskaber. Det giver eliteudøverne mulighed for at konkurrere inden for organiserede rammer i Danmark.
De nationale arrangementer er en vigtig del af eliteidrættens struktur. Internationale mesterskaber er de mest synlige begivenheder, men de eksisterer sammen med en national konkurrenceaktivitet.
Stævner og turneringer giver mulighed for løbende konkurrence, mens mesterskaber repræsenterer andre sportslige mål. Fælles er, at handicapidrætten organiseres som konkurrencesport.
Dele af eliteidrætssektionen modtager støtte fra Team Danmark. Det viser, at der inden for dele af handicapidrætten findes et struktureret elitearbejde.
Denne organisering betyder, at handicapidræt ikke alene skal forstås som muligheden for at deltage i fysisk aktivitet. For eliteudøverne handler sporten også om konkurrencer, resultater og deltagelse på højere niveauer.
Vejen fortsætter ud over Danmarks grænser
Eliteudøverne deltager også i internationale stævner. Blandt de mest fremtrædende nævnes Europamesterskaberne, Verdensmesterskaberne og De Paralympiske Lege.
Det giver handicapeliteidrætten en tydelig international dimension. En udøver kan være en del af en dansk idrætsgren og samtidig konkurrere mod deltagere fra andre lande.
Europamesterskaber og Verdensmesterskaber viser, at der findes internationale konkurrencer på flere niveauer. De Paralympiske Lege er samtidig den begivenhed, der særligt fremhæves i forbindelse med handicapidrættens stigende popularitet.
Handicapidræt er blevet særdeles udbredt gennem årene, og De Paralympiske Lege har ifølge Handi-Kompost haft en væsentlig betydning for denne udvikling.
Når eliteudøvere konkurrerer ved store internationale arrangementer, bliver handicapidrætten samtidig synlig for langt flere mennesker end dem, der selv er aktive inden for området.
Det kan være med til at vise, at et fysisk eller mentalt handicap ikke automatisk udelukker et menneske fra sport eller konkurrence.
Paralympiske Lege viser handicapidræt på højeste niveau
De Paralympiske Lege har en særlig placering i beskrivelsen af handicapidræt. De nævnes både som internationale konkurrencer for eliteudøverne og som en vigtig årsag til, at handicapidrætten er blevet populær og udbredt.
Det betyder, at legene både har en sportslig og en synlighedsskabende betydning inden for området.
For udøverne er De Paralympiske Lege en del af den internationale konkurrencestruktur sammen med EM og VM. For handicapidrætten som helhed fungerer legene samtidig som en stor scene, hvor flere sportsgrene og udøvere bliver synlige.
Det internationale eliteniveau skal dog ses sammen med den øvrige handicapidræt. Under DHIF findes både fysisk handicap, udviklingshandicap og hørehandicap, og nogle idrætsgrene fokuserer på én handicapgruppe, mens andre går på tværs af flere.
Blandt de populære idrætsformer findes svømning, ridning, boccia og floorball. Nogle udøvere dyrker disse aktiviteter uden et fokus på elite, mens andre kan bevæge sig ind i organiseret konkurrence.
Dermed findes der forskellige måder at være en del af handicapidrætten på. For nogle er sporten selve aktiviteten, mens andre arbejder hen imod nationale og internationale konkurrencer.
Eliteområdet er derfor en del af en større helhed. Det viser, hvor langt konkurrencen kan udvikle sig, men handicapidræt begynder ikke nødvendigvis med et mål om at nå et internationalt mesterskab.
Atletik, bordtennis, ridning, kørestolsrugby og svømning viser noget af variationen blandt eliteidrætterne. Nationale stævner, turneringer og mesterskaber skaber konkurrence i Danmark, og EM, VM og De Paralympiske Lege giver mulighed for at fortsætte internationalt.
På den måde åbner handicapeliteidrætten en vej fra organiseret sport på nationalt niveau til nogle af de største internationale konkurrencer. Det er samtidig et tydeligt eksempel på, at handicap og eliteidræt ikke er modsætninger.