Handicap kan påvirke mulighederne for at dyrke sport på forskellige måder, og derfor er handicapidræt heller ikke bygget op efter én enkelt model. Mange allerede eksisterende idrætsgrene bliver tilpasset fysisk handicappede, mens der samtidig udvikles nye idrætsformer med forskellige typer handicap som udgangspunkt. Nogle sportsgrene retter sig særligt mod en bestemt handicapgruppe, og andre kan dyrkes på tværs af flere grupper. Det betyder, at idrætten kan organiseres med udgangspunkt i forskellige fysiske og mentale forudsætninger uden at muligheden for aktivitet og konkurrence forsvinder.
Eksisterende sportsgrene kan få en tilpasset form
En central del af handicapidrætten er tilpasningen af allerede kendte idrætsgrene. I Danmark er handicapidrætten samlet under Dansk Handicap Idræts-Forbund, DHIF, og inden for området bliver mange eksisterende sportsgrene tilpasset fysisk handicappede.
Det gør det muligt at bevare udgangspunktet i en kendt sport, men samtidig ændre rammerne, så den kan dyrkes af mennesker med andre fysiske forudsætninger. Handicapidræt behøver dermed ikke altid at være en helt separat sportsverden med egne aktiviteter.
Tilpasningen hænger sammen med, at handicap ikke er én bestemt tilstand. DHIF omfatter både fysisk handicap, udviklingshandicap og hørehandicap. De forskellige grupper har ikke nødvendigvis de samme behov, og derfor kan sport også kræve forskellige løsninger.
Nogle idrætsgrene er særligt fokuserede på én form for handicap. Det giver mulighed for at indrette aktiviteten efter en mere specifik gruppe. Andre sportsgrene dyrkes på tværs af flere slags handicap og får dermed en bredere sammensætning af deltagere.
Forskellen viser, at der ikke findes én universel måde at tilpasse sport på. Den enkelte idrætsgren og deltagernes forudsætninger er afgørende for, hvordan aktiviteten organiseres.
Nye idrætsformer udvikles løbende
Handicapidræt består ikke kun af eksisterende sportsgrene, der bliver ændret. Der udvikles også løbende nye idrætsformer med forskellige typer handicap som udgangspunkt.
Det skaber mulighed for aktiviteter, hvor handicappedes forudsætninger ikke først kommer ind som en senere tilpasning, men er en del af selve grundlaget for sporten. På den måde udvikler handicapidrætten sig både ved at ændre kendte aktiviteter og ved at skabe nye.
Blandt de mere populære idrætsformer findes svømning, ridning, boccia og floorball. Allerede denne gruppe viser, hvor forskelligt aktiviteterne kan være opbygget.
Svømning foregår under helt andre forhold end ridning, og boccia adskiller sig igen fra floorball. Handicapidræt er således ikke begrænset til en bestemt type bevægelse, underlag eller konkurrenceform.
Netop variationen gør det muligt at rumme flere grupper. Når sportsgrenene har forskellige karakteristika, skabes der også flere muligheder for at finde aktiviteter, som passer til forskellige forudsætninger.
Samtidig kan samme idrætsgren have betydning på flere niveauer. Svømning og ridning nævnes både blandt populære idrætsformer og blandt de sportsgrene, der findes i eliteidrætten. Det viser, at en aktivitet kan fungere både som en del af det bredere idrætsliv og som konkurrencesport på højt niveau.
Tilpasning og konkurrence kan gå hånd i hånd
At en idrætsgren er tilpasset handicappede betyder ikke, at konkurrencen behøver at forsvinde. Under DHIF findes en sektion for eliteidrætsudøvere fordelt på ni sportsgrene.
Blandt de nævnte eliteidrætter findes atletik, bordtennis, ridning, kørestolsrugby og svømning. De illustrerer flere forskellige former for tilpasset og organiseret sport.
Kørestolsrugby viser tydeligt, hvordan en idrætsgren kan være knyttet til handicappedes særlige forudsætninger. Atletik, bordtennis, ridning og svømning viser samtidig, hvordan kendte sportsgrene også kan fungere inden for handicapeliteidrætten.
Der arrangeres nationale stævner, turneringer og mesterskaber for eliteudøverne. Det giver mulighed for at konkurrere organiseret i Danmark og viser, at handicapidræt ikke alene handler om at gøre fysisk aktivitet mulig.
For nogle udøvere bliver præstation og konkurrence en vigtig del af sporten. Dele af eliteidrætssektionen modtager støtte fra Team Danmark, hvilket yderligere viser den organiserede karakter af eliteområdet.
Eliteudøverne kan også konkurrere internationalt. Europamesterskaberne, Verdensmesterskaberne og De Paralympiske Lege nævnes blandt de internationale arrangementer, hvor handicapidrætsudøvere deltager.
Forskellige veje gennem handicapidrætten
Den store variation betyder, at to mennesker med handicap ikke nødvendigvis møder den samme type idræt. Den ene kan dyrke en sportsgren, der fokuserer specifikt på en bestemt handicapgruppe, mens den anden kan deltage i en aktivitet, der går på tværs af flere handicap.
Det samme gælder ambitionerne. Nogle vil dyrke en populær idrætsform som svømning, ridning, boccia eller floorball, mens andre kan udvikle sig til eliteudøvere i eksempelvis atletik, bordtennis eller kørestolsrugby.
Handicapidrætten skaber dermed flere forskellige veje. Det afgørende er ikke, at alle sportsgrene er organiseret ens, men at aktiviteterne kan tage hensyn til forskellige forudsætninger.
Det er også derfor, udviklingen af nye idrætsformer spiller en rolle. Når der opstår behov for andre måder at dyrke sport på, kan aktiviteter udvikles med en bestemt type handicap som udgangspunkt.
Samtidig kan eksisterende sport fortsat tilpasses. Kombinationen betyder, at handicapidrætten ikke står stille, men kan rumme både kendte og nyere former for aktivitet.
De Paralympiske Lege har været med til at gøre handicapidræt særdeles udbredt og populært. Den internationale opmærksomhed viser en side af sporten, hvor tilpasninger og særlige konkurrenceformer ikke forhindrer udøvere i at konkurrere på et højt niveau.
På samme tid findes den bredere handicapidræt under den samme organisatoriske ramme. Fysisk handicap, udviklingshandicap og hørehandicap er alle en del af området.
Tilpasning handler derfor i sidste ende om at skabe idrætsformer, der kan fungere for forskellige mennesker. Det kan ske ved at ændre en eksisterende sport, udvikle en ny aktivitet eller organisere en idrætsgren omkring bestemte handicapgrupper.
Resultatet er et idrætsområde, hvor variationen er en grundlæggende egenskab. Fra svømning og ridning til boccia, floorball og kørestolsrugby viser handicapidrætten, at sport kan udformes på flere måder uden at miste hverken aktivitet, fællesskab eller mulighed for konkurrence.