Sport og idræt bygger på, at kroppen bruges på forskellige måder, men muligheden for at være aktiv forsvinder ikke, fordi et menneske har et handicap. Handicapidræt omfatter både mennesker med fysiske handicap, udviklingshandicap og hørehandicap og rummer en række forskellige sportsgrene. Nogle tager udgangspunkt i allerede eksisterende idrætsformer, som tilpasses udøvernes forudsætninger, mens andre udvikles med bestemte typer handicap som udgangspunkt. Samtidig findes der både idræt på almindeligt niveau og organiseret eliteidræt med nationale og internationale konkurrencer.
Handicapidræt omfatter flere forskellige grupper
I Danmark er handicapidræt samlet under Dansk Handicap Idræts-Forbund, DHIF, der er et specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund. Under DHIF findes forskellige former for handicap, herunder fysisk handicap, udviklingshandicap og hørehandicap. Handicapidræt kan derfor ikke betragtes som en aktivitet, der kun henvender sig til én bestemt gruppe.
Det brede udgangspunkt er en vigtig del af handicapidrættens opbygning. Forskellige handicap giver forskellige forudsætninger for at dyrke sport, og derfor er der heller ikke én enkelt måde at organisere aktiviteterne på. Nogle idrætsgrene fokuserer specifikt på én form for handicap, mens andre dyrkes på tværs af flere forskellige handicapgrupper.
Denne variation betyder, at idrætten kan tage udgangspunkt i de mennesker, der skal deltage. Målet er ikke nødvendigvis, at alle skal dyrke præcis den samme aktivitet på præcis samme måde. I stedet kan idrætsgrene tilpasses, så forskellige grupper får mulighed for at deltage ud fra deres egne forudsætninger.
Det gælder blandt andet eksisterende sportsgrene. Mange kendte idrætsformer tilpasses fysisk handicappede, så aktiviteten kan fungere på andre vilkår end i den oprindelige form. På den måde kan en allerede etableret sport fortsat danne grundlag for motion og konkurrence, selv om nogle elementer skal tilpasses.
Samtidig bliver der løbende udviklet nye idrætsformer, der tager udgangspunkt i forskellige typer handicap. Handicapidrætten består derfor både af tilpassede udgaver af eksisterende sport og af aktiviteter, hvor handicappedes forudsætninger har været en del af udgangspunktet fra begyndelsen.
Mange forskellige idrætsgrene kan dyrkes
Bredden i handicapidrætten bliver tydelig, når man ser på de sportsgrene, der dyrkes. Blandt de mere populære nævnes svømning, ridning, boccia og floorball. Det er aktiviteter med meget forskellig karakter, og netop forskellene viser, hvor omfattende handicapidræt kan være.
Svømning og ridning adskiller sig markant fra hinanden, ligesom boccia og floorball repræsenterer andre former for aktivitet. Handicapidræt er dermed ikke knyttet til én bestemt måde at bevæge sig på eller én bestemt type sportsmiljø. Der kan være store forskelle mellem de enkelte idrætsgrene.
Det er også forskelligt, hvilke handicapgrupper en idrætsgren henvender sig til. Nogle er særligt fokuserede på mennesker med én bestemt type handicap. Andre kan dyrkes af deltagere med flere forskellige former for handicap. Det giver mulighed for både mere specialiserede aktiviteter og idrætsgrene, der går på tværs af grupper.
Det afgørende er derfor ikke, om en sport oprindeligt er udviklet som handicapidræt, eller om den senere er blevet tilpasset. Begge dele indgår i det samlede område. På den måde bliver det muligt at skabe et bredere udvalg af aktiviteter.
Det viser også, at et handicap ikke nødvendigvis begrænser en person til en bestemt form for fysisk aktivitet. Handicapidrætten rummer flere muligheder, og de forskellige idrætsgrene giver plads til forskellige interesser og forudsætninger.
Der findes også organiseret eliteidræt
Handicapidræt omfatter ikke kun almindelig deltagelse. Under DHIF findes også en sektion for eliteidrætsudøvere. Disse udøvere er fordelt på ni sportsgrene, hvor blandt andet atletik, bordtennis, ridning, kørestolsrugby og svømning er repræsenteret.
Eliteområdet viser endnu en side af handicapidrættens bredde. Nogle af sportsgrenene kendes fra mange andre sammenhænge, mens eksempelvis kørestolsrugby tydeligt viser, hvordan sport kan få en form, der tager udgangspunkt i handicappede udøveres forudsætninger.
Dele af eliteidrætssektionen modtager støtte fra Team Danmark. Samtidig bliver der arrangeret nationale stævner, turneringer og mesterskaber. Handicapidræt kan dermed udvikle sig til organiseret konkurrence på højt niveau.
Det betyder, at vejen gennem sporten kan se forskellig ud. For nogle handler idrætten først og fremmest om at dyrke en aktivitet. For andre kan konkurrencen blive en central del, og eliteudøvere kan deltage i arrangementer både i Danmark og internationalt.
Denne kombination af almindelig handicapidræt og eliteidræt er med til at vise, at området rummer flere ambitionsniveauer. Det er ikke kun selve muligheden for at deltage, der er vigtig. Der findes også muligheder for at konkurrere og udvikle sig inden for den valgte sport.
Internationale mesterskaber har gjort sporten mere synlig
Eliteudøverne deltager ikke kun i danske konkurrencer. Internationale stævner omfatter blandt andet Europamesterskaberne, Verdensmesterskaberne og De Paralympiske Lege. Det giver handicapidrætten en international dimension.
De Paralympiske Lege fremhæves samtidig som en vigtig årsag til, at handicapidræt er blevet meget udbredt og populært gennem årene. Når sportsgrene for handicappede præsenteres i en stor international konkurrencesammenhæng, bliver det synligt, hvor mange muligheder der findes inden for området.
Det internationale niveau ændrer dog ikke ved, at handicapidræt også rummer mange andre former for deltagelse. Svømning, ridning, boccia og floorball kan dyrkes inden for den bredere handicapidræt, mens udvalgte udøvere kan bevæge sig videre mod nationale og internationale konkurrencer.
Handicapidrættens bredde findes derfor både i deltagerne og i sportsgrenene. Fysiske handicap, udviklingshandicap og hørehandicap er alle repræsenteret, samtidig med at nogle idrætsgrene fokuserer på bestemte grupper og andre går på tværs.
Det gør handicapidræt til et område, hvor forskellighed ikke står i modsætning til sport, men tværtimod er en naturlig del af opbygningen. Eksisterende idrætsgrene kan tilpasses, nye kan udvikles, og den enkelte aktivitet kan organiseres efter de mennesker, der skal dyrke den.
Fra populære aktiviteter som svømning, ridning, boccia og floorball til eliteidræt inden for blandt andet atletik, bordtennis og kørestolsrugby findes der derfor mange forskellige muligheder. Handicap betyder ikke, at sport og fysisk aktivitet er udelukket. Handicapidrætten er netop organiseret omkring at skabe plads til mennesker med forskellige fysiske og mentale forudsætninger.